BRUTUS
Scene
TBATid
TBAType
MusikGenre
N/ATre mennesker – og noget af den største lyd, der kan opdrives inden for den moderne hårde musik. Belgiske BRUTUS har gjort det til en sand kunstart at kombinere det skrøbelige og det altødelæggende i deres dragende og tunge musik.
Trioen blev dannet i Leuven i 2013 og består af Stefanie Mannaerts på trommer og vokal, Stijn Vanhoegaerden på guitar og Peter Mulders på bas. Ja, du læste rigtigt: Forsangeren sidder bag trommesættet, og det er en oplevelse i sig selv at se Mannaerts hamre løs på gryderne og synge for fuld kraft på samme tid!
Lyden blander post-hardcore, post-metal og post-rock med sange, der bygges langsomt op fra helt stille passager til overvældende numre. BRUTUS har turneret med Chelsea Wolfe, Russian Circles og Thrice og spillet på Deftones’ egen festival, Dia de los Deftones. I 2023 spillede de Roadburn, Rock am Ring, Download, Pinkpop og COPENHELL – og nu vender de tilbage til Refshaleøen for at give os endnu en mavepuster.
