
COPENHELL Rock Academy
COPENHELL Rock Academy 2026 er nu åben for ansøgninger!
Er du mellem 13 og 19 år, pige eller kønsminoritet, og er du interesseret i metalmiljøet? Så ansøg om at komme på Rock Academy – en weekendcamp, der fokuserer på musikbranchen og rock- og metalkulturen, og som skaber rammerne om nye fællesskaber.
Det er gratis at deltage i Rock Academy. Det varer fra fredag eftermiddag til søndag formiddag, og vi sørger for overnatning og forplejning. Der vil altid være voksne til stede.
I år afholdes det den 20.-22. november 2026 i Islands Brygge Kulturhus og gennemføres med støtte fra Københavns Kommune.
Hvordan søger jeg?
Du kan nu ansøge om at komme med på Rock Academy. Det eneste, det kræver, er, at du er i alderen 13-19 år og er pige eller en anden kønsminoritet
Du skal sende din ansøgning til rockacademy@copenhell.dk, og den skal indeholde følgende:
– Fuldt navn
– Fødselsdag
– Adresse
– Mobilnr. (dit eget)
– Trøje- og t-shirt-størrelse
– Hvis du er under 18 år – din forælder eller værges e-mail + mobilnr.
– Tidssvarende billede af dig selv
– Hvorfor ønsker du at deltage?
– Hvad er dit forhold til rock- og metalgenrerne?
– Har du særlige behov (for eksempel vegetarkost), lider du af angst, eller er der andre vigtige ting, vi skal være opmærksomme på?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Deadline for ansøgning er den 16. oktober 2026.
Svar på din ansøgning vil komme fra d. 16. oktober og senest d. 23. oktober 2026.
Hvad er COPENHELL Rock Academy?
COPENHELL Rock Academy er en årligt tilbagevendende weekend for piger og kønsminoriteter i alderen 13-19 år, der fokuserer på musikbranchen og rock- og metalkulturen. COPENHELL Rock Academy skaber rammerne om nye fællesskaber og opbygger et solidt vidensgrundlag for deltagerne, der bliver inspireret til at udforske rock- og metalscenen sammen med andre nysgerrige.
COPENHELL Rock Academy giver deltagerne et indblik i flere af musikbranchens grene og vækker appetitten på at arbejde videre med lige netop det, der interesserer deltagerne mest.
Rock Academy handler om mere end musik. Det handler om at opdage sig selv, turde at stå ved sin stemme – og finde fællesskaber, hvor man kan vokse.
COPENHELL Rock Academy gennemføres med støtte fra Københavns Kommune – tusind tak for at gøre det muligt at skabe plads til unge talenter og musikalsk mangfoldighed.
Hvorfor laver vi COPENHELL Rock Academy?
COPENHELL ser en stor mulighed for at være med til at skabe et åbent rum for unge kvinder og andre kønsminoriteter, der gerne vil finde vej til rock- og metalscenen. Hvad enten om det er som musiker eller en af de mange roller bag scenen, vil COPENHELL sætte fokus på, at det er en mulighed for alle, uanset hvem du er.
COPENHELL Rock Academy giver deltagerne et indblik i flere af musikbranchens grene og vækker appetitten på at arbejde videre med lige netop det, der interesserer deltagerne mest.
Derfor sætter vi fokus på diversitet med en årligt tilbagevendende weekend for piger og kønsminoriteter i alderen 13-19 år, der fokuserer på musikbranchen og rock- og metalkulturen. COPENHELL Rock Academy skaber rammerne om nye fællesskaber og opbygger et solidt vidensgrundlag for deltagerne, der bliver inspireret til at udforske rock- og metalscenen sammen med andre nysgerrige.
Her oplever vores modige deltagere workshops, koncerter, fællesskab og networking med forskellige perspektiver på mulighederne inden for musikbranchen.
Hvad siger vores tidligere deltagere?
+ “Det er godt nok svært at vælge én ting… Det var så godt sat op, fællesskabet var herligt, sjove opgaver og god underholdning. Jeg kan mærke en forskel i mit perspektiv omkring nogle ting. Jeg lærte en del om musikbranchen, hvilket jeg er virkelig taknemmelig for. Tak til alle der tog sig tid til at arrangere denne begivenhed. ♡”
+ “Det var virkelig fedt at kunne deltage! Ville elske at gøre det igen men forstår godt at andre skal have chancen for at prøve også 😊“
+ “Fællesskabet. Alle var så søde og det var megafedt at møde andre unge med den samme interesse som en selv 😊“
+ ”Megafedt! Jeg har selv aldrig været til en metalkoncert, så det var megafedt at prøve.”
+ ”At møde en masse søde nye mennesker og være et sted, hvor man følte, at man passede ind.”
+ ”Jeg har rigtig svært ved at vælge. I sidste ende synes jeg, at det bedste ved hele weekenden var, at man virkelig kunne mærke, at alle de voksne (både foredragsholdere og ansvarlige) var megapassionerede i forhold til at hjælpe os godt på vej. Jeg er helt overbevist om, at jeg vil få et rigtig konstruktivt og hjælpsomt svar, når jeg på et tidspunkt i fremtiden rækker ud til dem.”
+ ”Jeg er utroligt taknemmelig for mit ophold på Rock Academy. Jeg føler, at jeg har fået en kæmpe forlomme i miljøet.”
Skal vi komme forbi din skole, arbejdsplads eller efterskole og fortælle mere?
Vi vil meget gerne komme forbi og give et oplæg til jeres elever. Her kan vi give et indblik i, hvad COPENHELL Rock Academy indebærer – og måske kommer nogle af de næste deltagere på Rock Academy fra lige netop jeres skole?
Henvendelser vedrørende dette til rockacademy@copenhell.dk
Information til deltagerne
Hvad skal vi lave i weekenden?
Vi starter fredag kl. 16:00, hvor I ankommer til Islands Brygge Kulturhus og finder jer til rette. Herefter fortæller COPENHELL-holdet om, hvem vi er, og hvad vi skal i løbet weekenden, samt hvad Rock Academy er. Vi bruger fredagen på at lære hinanden at kende og skabe et trygt rum for hinanden. Om lørdagen har vi workshops – som kan skifte fra år til år. I 2025 havde vi en lystekniker-workshop, der handlede om lysdesign under koncerter.
Vi slutter lørdagen af med en koncert, hvor alle deltagere kan få et nærmere indblik i bandet, lydprøverne og deltage i moshpitten foran scenen. Søndag har vi opsamling og bruger formiddagen påfeedback, så vi hele tiden kan forbedre Rock Academy og sikre, at alle får en god oplevelse. Vi slutter kl. 12:00 om søndagen.
Hvornår er det?
Rock Academy finder sted den 20.-22. november 2026 og er inklusiv overnatning. Programmet starter fredag eftermiddag og slutter søndag ved middagstid. Der er i løbet af hele weekenden tre voksne til stede, som har ansvaret for alle deltagerne.
Hvem må deltage?
Du må deltage i Rock Academy én gang, hvis du er pige eller kønsminoritet i alderen 13-19 år.
Hvad er inkluderet?
Al kost og logi er inkluderet. Vi bor på Danhostel ved Langebro på fælles sovesale. De voksne bor der også, men på andet værelse. Transport til og fra Rock Academy er for egen regning.
Skriv gerne direkte til rockacademy@copenhell.dk, hvis du har spørgsmål.