VORES PERSONALE ER HER FOR DIG – VÆR DER FOR DEM

Bag COPENHELL står en stor flok mennesker, der holder alting kørende og er her, fordi de vil dig det godt – frivillige, sikkerhedsvagter, samaritter, Crowd Safety-personale, og så videre. Og du kan gøre det nemmere for dem, når du giver dem plads til at gøre deres arbejde. Vores personale er på dit hold, så spil med!

Hvad kan du gøre?

– Følg altid anvisninger fra sikkerhedspersonalet hurtigt og roligt – de ser og ved ting, du ikke ser og ved

– Behandl altid vores frivillige med respekt – de er ikke en ventil, der skal absorbere dårligt humør og frustrationer, og de er ikke et sted, hvor du frit kan afprøve dit flirtegame, bare fordi de er servicemindede

– Fortæl præcist, hvad du har set eller oplevet – hvornår, hvor, hvem – hvis du henvender dig til vores personale om en ubehagelig oplevelse

– Giv plads ved situationer, der kræver, at vores Crowd Safety-folk hjælper. Jo hurtigere folk bevæger sig, desto bedre kan vores folk hjælpe

– COPENHELLs Crowd Safety-personale er iklædt orange veste, og de er trænet til at håndtere moshpits og store menneskemængder. Du kan hjælpe dem ved at holde øje med mennesker rundt om dig og række hånden op, hvis du ser, at nogen har problemer. Så klarer de resten.

– Hvis du er sammen med eller møder nogen, der er psykisk pressede, vil vi opfordre dig til at sende dem til vores Safe & Sound-telt i festivalens indgangsområde, der har åbent kl. 12:00-00:00 hver dag, og hvor PsykInfo hjælper til hver eftermiddag.

Skru op for nyhederne

COPENHELL leverer headliner-afsløringer, insiderhistorier og metalnyheder direkte i din indbakke