FORENINGER
SKAL DIN FORENING PÅ COPENHELL 2023?
Nu genåbner COPENHELL muligheden for, at foreninger kan stille med frivillige på COPENHELL og dermed tjene penge til foreningskassen.
HVAD ER COPENHELL?
COPENHELL er Danmarks største rock- og metalfestival. COPENHELL hører hjemme på Refshaleøen og fylder den store beton-plads med fire scener, 35.000 gæster, frivillige og ansatte og en masse madboder, barer og unikke områder. Herunder områder som ”Udgård”, hvor der grilles og drikkes mjød, ”Satans baghave” – vores frivilligområde med bar og masser hyggelige og sjove aktiviteter, ”Biergarten” - vores kæmpe festtelt med øl, musik og dans til den lyse morgen.
Hele festivalpladsen er fyldt med kunstinstallationer af den sorteste slags og mennesker af den absolut rareste slags.
COPENHELL er en københavnerbegivenhed, og vi værdsætter, at vi kan arbejde sammen med og dele festivalen med dedikerede frivillige – som på denne måde kan bidrage til foreningslivet i Hovedstaden.
COPENHELL er langt henad vejen båret af frivillige kræfter og dette unikke fællesskab kan du og din forening nu blive en del af og samtidigt tjene penge til foreningskassen!
TYPER AF OPGAVER
Vi har mange forskelligartede opgaver hos COPENHELL, som kan varetages af såvel store som små foreninger. Sammen finder vi den helt rigtige opgave til netop jeres forening.
AFTALE
Der indgås en individuel kontrakt med hver forening, hvor det tydeligt vil fremgå, hvad aftalen dækker over. F.eks. antal personer, tidskrav, konsekvenser ved mislighold, betaling m.v.
VAGTPLANER
Rammer for vagtplanen laves i samarbejde med COPENHELLs frivilligkontor og udfyldes af ansvarlige fra foreningen. Vagtplanen udgives, efter den er gennemgået og godkendt af frivilligkontoret.
FORPLEJNING
Der er mulighed for at indgå aftale om catering til foreningens frivillige via COPENHELL. Alternativt sørger foreningen selv for forplejning.
Catering indebærer måltider, adgang til kaffe, saftevand og vand under vagt. Alle frivillige har adgang til vores personaleområde, hvor der blandt andet er mulig for at oplade telefoner og slappe af.
KONTAKT
Er du interesseret i at høre mere, eller er din forening klar på en tjans? Så tøv endelig ikke med at kontakte os på frivillig@copenhell.dk.
VI SER FREM TIL AT HØRE FRA JER!