COPENHELL CAMPING
Gæster på COPENHELL Camping kan vælge mellem forskellige overnatningsmuligheder på vores to forskellige campingområder – COPENHELL Camping Sønder Hoved og COPENHELL Camping Kløverparken. Læs mere, og køb billetter herunder.
COPENHELL CAMPING SØNDER HOVED:
På COPENHELL Camping Sønder Hoved er det muligt at overnatte i de velkendte COPENHELL Tenthouse-campletter, i egne medbragte telte eller i COPENHELL Cabins.
Vi forventer, at alle campinggæster i bæredygtighedens tegn forlader campingområdet ordentligt ryddet op og i rigtigt god stand. Pak med andre ord telte, soveposer og andre effekter ordentligt sammen, og aflevér det, I ikke tager med hjem, til vores personale i campingområdet, så vi kan give det videre til velgørenhed. Stay metal!
BEMÆRK: Festivalbilletter til COPENHELL giver kun adgang til festivalpladsen. Adgang til COPENHELL Camping kræver en campingbillet.
COPENHELL TENTHOUSE
Undgå ventetid på taxa og bus ved at sove i dit helt eget Tenthouse på COPENHELL! Op til 2 personer kan overnatte komfortabelt i et allerede opslået COPENHELL Tenthouse med dobbeltmadras på 135x200 cm. Her er elektricitet til opladning af telefoner samt en sikkerhedsboks. Du skal blot medbringe lagener, dyner, hovedpuder osv. Til aflåsning af COPENHELL Tenthouse skal medbringes to små hængelåse, der passer til en typisk lynlås. Sikkerhedsboksen inde i teltet kan låses med både små, mellemstore og store hængelåse. COPENHELL Tenthouse har følgende dimensioner: 2,1 x 1,6 x 1,4 meter.
BEMÆRK: Hvis der sker en skade på dit lejede Tenthouse under festivalen, forbeholder vi os retten til at opkræve fuld erstatning for reparationen. Den oprindelige billetkøber vil blive holdt ansvarlig og vil få tilsendt opkrævningen for skaden, uanset hvem der har benyttet det lejede Tenthouse.
BEMÆRK: 1 campingbillet til COPENHELL Tenthouse giver 2 campingarmbånd. Adgang til festivalpladsen kræver tilkøb af festivalbillet. Du køber adgang til en specifik plads i det område, du har valgt. Tenthouses er nummererede, og nummeret på dit vil fremgå af din campingbillet.
COPENHELL CABIN (MEGET FÅ TILBAGE)
Op til 4 personer kan overnatte i vores COPENHELL Cabins, som indeholder 2 køjesenge, lys, strøm til opladning af mobiltelefoner, dyner samt puder til 4 personer, kombinationslås til døren og et stort panoramavindue, der kan åbnes. I skal blot medbringe lagen, pude- og dynebetræk samt personlige genstande. Bemærk, at dette års Cabins er en opgraderet version af dem, der blev introduceret sidste år.
COPENHELL Cabin har følgende dimensioner (højde til kip): 298B x 251D x 276H.
BEMÆRK: Hvis der sker en skade på din lejede Cabin under festivalen, forbeholder vi os retten til at opkræve fuld erstatning for reparationen. Den oprindelige billetkøber vil blive holdt ansvarlig og vil få tilsendt opkrævningen for skaden, uanset hvem der har benyttet den lejede Cabin.
BEMÆRK: 1 campingbillet til COPENHELL Cabin giver 4 campingarmbånd. Adgang til festivalpladsen kræver tilkøb af festivalbillet. Du køber adgang til en specifik plads i det område, du har valgt. Cabins er nummererede, og nummeret på din vil fremgå af din campingbillet.
EGET TELT (UDSOLGT)
Du kan overnatte i eget medbragt telt på et areal på 2,5 x 2,5 meter pr. campingbillet. Vær særligt opmærksom på, at du skal købe ekstra campingbilletter, hvis dit medbragte telts dimensioner overskrider disse præcise mål. Hvis du for eksempel medbringer et langt telt på 1 x 4 meter, skal du bruge 2 campingbilletter for at få plads nok til det. Op til 2 personer må overnatte pr. teltplads. Køber du for eksempel 2 teltpladser for at få plads til et større telt, får du 4 armbånd, så op til 4 personer kan overnatte i teltet, osv.
BEMÆRK: 1 campingbillet til eget telt giver 2 campingarmbånd. Adgang til festivalpladsen kræver tilkøb af festivalbillet. Du køber adgang til et område, men ikke en specifik plads i det valgte område. Hvis I er flere, der gerne vil bo ved siden af hinanden, anbefaler vi jer at ankomme tidligt. Vores campingpersonale vil som altid gøre deres bedste for at sikre, at alle, der ønsker det, får plads ved siden af hinanden i det omfang, det er muligt.
BEMÆRK: Alle, der medbringer deres eget telt på COPENHELL Camping, vil ved indløsning af deres campingbillet få udleveret to campingarmbånd samt en voucher, som giver adgang til to personer med ét telt. Ved indgangen til COPENHELL Camping skal voucheren afleveres, hvorefter det kontrolleres, at der kun medbringes ét telt. Husk, at teltet maksimalt må fylde 2,5 x 2,5 meter pr. købt campingplads.
COPENHELL CAMPING KLØVERPARKEN:
På COPENHELL Camping Kløverparken er det muligt at overnatte i vores område til autocampere og campingvogne. Gæster på COPENHELL Camping Kløverparken har adgang til en gratis shuttlebus, der kører i pendulfart frem og tilbage mellem campingområdet og festivalpladsen.
Vi forventer, at alle campinggæster i bæredygtighedens tegn forlader campingområdet ordentligt ryddet op og i rigtigt god stand. Pak med andre ord ordentligt sammen, og aflevér det, I ikke tager med hjem, til vores personale i campingområdet, så vi kan give det videre til velgørenhed. Stay metal!
BEMÆRK: Festivalbilletter til COPENHELL giver kun adgang til festivalpladsen. Adgang til COPENHELL Camping kræver en campingbillet.
AUTOCAMPER/CAMPINGVOGN – MED STRØM
Det er muligt at overnatte i egen autocamper eller campingvogn på COPENHELL Camping Kløverparken. Der er 8 x 2,6 meter tilgængelig til enheden pr. campingplads, og dette areal må ikke overskrides (dog må trækstang på campingvogn gerne stikke ud over).
Området er inddelt med henblik på at give plads til så mange campinggæster som muligt, samtidig med at brandmyndighedernes regler overholdes. Der skal være mindst 3 meter mellem hver campingenhed, så det er vigtigt, at der ikke opstilles fastmonterede elementer ved siden af campingenhederne, som kan blokere for brandveje.
På grund af brandreglementet skal campingborde, markiser, stole m.v. foran enheder fjernes, når personer fra enheden ikke er til stede. Hvis denne regel ikke overholdes, kan vores personale blive nødt til at fjerne genstandene.
Autocampere må blive stående på campingområdet, men personbiler skal efter opstilling af campingvogn fjernes fra området. Parkering af personbil i et tilhørende område er inkluderet i autocamper/campingvogn-billetten – bemærk dog, at bilen ikke må fjernes i løbet af festivalperioden, men først fra søndag morgen den 23. juni.
Til strøm kræves der et medbragt blåt CEE-stik samt en forlængerledning på 30 meter (afhængigt af campingvognens/autocamperens placering kan der være op til 25 meter til nærmeste strømtavle). Der leveres 6 ampere strøm pr. enhed.
BEMÆRK: Alle pladser til autocampere og campingvogne leveres med strøm.
BEMÆRK: 1 autocamper/campingvogn-billet giver 6 campingarmbånd. Antallet af overnattende i autocampere og campingvogn er op til den enkelte ejer, så længe alle har gyldige armbånd til området (dog maks. 6 personer pr. købt plads). Adgang til festivalpladsen kræver tilkøb af festivalbillet.
BEMÆRK: Autocampere/campingvogne må ikke køres ud under festivalen. Indkørsel skal ske senest onsdag den 19. juni kl. 12:00, og enheden kan fjernes igen fra om morgenen søndag den 23. juni og frem til kl. 12:00, hvor campingområdet skal være helt ryddet.
VIGTIGE OPLYSNINGER OM CAMPING:
ÅBNINGSTIDER |
COPENHELL Camping åbner tirsdag den 17. juni kl. 16:00 og lukker søndag den 22. juni kl. 12:00. | |
KAN JEG BESØGE MINE VENNER I DET ANDET CAMPINGOMRÅDE? |
Festivalgæster med gyldigt armbånd til COPENHELL Camping Sønder Hoved eller COPENHELL Camping Kløverparken må gerne besøge hinanden i de to områder. Bemærk dog, at shuttlebusserne kun kan benyttes, hvis man har campingarmbånd til COPENHELL Camping Kløverparken. |
|
SHUTTLEBUS |
Shuttlebusserne mellem COPENHELL-festivalpladsen og COPENHELL Camping Kløverparken er ikke de samme som de offentlige busser og ekstrabusserne, der fragter folk fra festivalpladsen til Christianshavn. Vores egne shuttlebusser kører konstant frem og tilbage mellem festivalpladsen og Kløverparken med kun få minutters transittid og er ikke en del af den offentlige transport mellem byen og festivalen. Bemærk dog, at ventetiden kan være længere i spidsbelastningsperioder sent på aftenen, når de forskellige dages hovednavne har spillet på Helvíti-scenen. | |
INDKØB |
Der kan købes almindelige kioskvarer på COPENHELL Camping Sønder Hoved | |
BAD |
Bade på både COPENHELL Camping Sønder Hoved og Kløverparken er gratis for campinggæster og har døgnåbent. | |
ORDENSREGLEMENT |
For at sikre dig og alle dine medcampister den bedst tænkelige oplevelse har vi i samarbejde med myndighederne opstillet følgende regler for COPENHELLs campingområder, som vi beder dig om at følge. | |
MEDBRAGTE BEBOELSESENHEDER |
Opstillede telte skal placeres inden for det afmærkede område (inkl. barduner og pløkker). Opstillede telte skal benyttes til beboelse og placeres så tæt som muligt. Pladsen er ikke ubegrænset, så COPENHELLs personale kan fjerne eventuelle tomme telte fra campingområderne. Gæster, der bor i autocamper eller campingvogn bedes også være opmærksomme på både pladsregler og friholdelse af brand- og redningsveje. Campingvogn eller autocamper må ikke overskride dimensionerne 2,6 x 8 meter – og det vil ikke være muligt at opsætte fortelt eller solsejl. |
|
PERSONALE |
Der vil i hele COPENHELL Campings anvendelsesperiode være bemandet personale på pladserne til at sørge for gæsternes sikkerhed Kontakt således omgående campingpersonalet, hvis der opstår brande eller andre farlige situationer. |
|
AFFALD |
Der vil være opsat skraldespande på COPENHELL Camping, som du skal benytte til affald, da store mængder affald kan udgøre en brandfare. Disse skraldespande vil blive tømt og kørt til renovation minimum én gang dagligt. Husk at benytte dem, når du forlader campingområdet igen efter festivalen, så du kan hjælpe os med at tilbagelevere alt i ren og god stand. |
|
TYVERI |
Du medbringer genstande på campingområdet under eget ansvar, og COPENHELL fralægger sig ethvert ansvar for stjålne genstande. Ved mistanke om tyveri bedes du kontakte vagtpersonalet, der vil håndtere situationen derfra. |
|
BRANDFORHOLD |
Brandvagter vil løbende gennemgå de forskellige områder på COPENHELL Camping for at sikre, at der ikke opstår brande, samt at redningsvejene er frie. Der vil være det nødvendige antal nødudgange fra områderne på COPENHELL Camping. Disse vil være belyst hele døgnet og må udelukkende benyttes som flugtveje ved en evakuering. Der vil derudover også være det lovgivningspåkrævede brandslukningsmateriel tilgængeligt.
Alt brandslukningsmateriel vil være markeret med synlig afmærkning. Det er strengt forbudt at benytte brandslukningsmaterielet til andet end slukning af brande. Misbrug af brandslukningsmateriel og nødudgange vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra camping og festivalen.
Opførsel på campingområdet:
Du må GERNE medbringe følgende på festivalens campingområder:
Du må IKKE medbringe følgende på festivalens campingområder:
Af hensyn til din sikkerhed på festivalen og for at skabe den bedste festival for alle forbeholder vi os retten til at justere dette campingreglement, hvis det skulle blive nødvendigt. I tilfælde af tvivlsspørgsmål eller uenighed beder vi dig om at respektere, at campingpersonalet har det afgørende ord.
Rigtigt god festival! |