Skip to main content
Side () ud af ()

COPENHELLs eksklusive R.I.P.-område ligger som orkanens øje lige midt på den vilde festivalplads halvt inde i den hyggelige skov ved Gehenna-scenen. Gæster med R.I.P.-billet har under festivalen fri adgang til området, som tilbyder lækker mad i unikke omgivelser, vinbar og luksuscocktails, der ikke er tilgængelige andre steder på festivalpladsen, og ikke mindst masser af siddepladser, loungeområder og ekstra gode toiletfaciliteter.  

R.I.P.-området giver mulighed for afslapning, nærvær og velvære, så både krop og sind kan blive ladet godt op til endnu flere strabadser ude på festivalpladsen. I 2025 vil der være fokus på oplevelser, ro og velvære i R.I.P.-området. Stemningen er altid i højsædet herinde, og mange R.I.P.-gæster bliver så glade for roen mellem de vilde koncerter, at området bliver en fast del af deres festivaloplevelse år efter år. 

I 2025 vil der komme overraskende oplevelser fra det øjeblik, du træder ind gennem porten til COPENHELLs himmel i helvede, og livet i R.I.P.-området starter for alvor! 

Du kan altid henvende dig til R.I.P.-områdets helt egen infobod, hvor et fast hold står klar til at hjælpe dig med udlevering af din goodiebag, anbefalinger til koncerter, mad og andre oplevelser, COPENHELL byder på.

Bemærk, at festivalgæster med et R.I.P.-armbånd har adgang et udkigspodium med begrænset adgang på for enden af Pandæmonium-sceneområdet. R.I.P.-gæster kan under festivalen også gå til R.I.P.-infoboden og købe adgang til et VIP-tårn med direkte udsyn til Helviti – inklusive fri bar. 

Bemærk venligst, at akkrediterede R.I.P.-gæster ikke vil modtage en R.I.P.-goodiebag. 

KØB R.I.P.-BILLET TIL COPENHELL 2025 HER