TWISTED SISTER AFLYST PÅ COPENHELL 2026
Fredagens hovednavn på sommerens festival, TWISTED SISTER, har aflyst hele deres sommerturné.
Det er med stor ærgrelse, at vi i dag må meddele, at TWISTED SISTER har aflyst deres 50-års jubilæumsturné her i 2026 og dermed også deres koncert på COPENHELL til sommer.
Bandets forsanger, Dee Snider, har desværre måttet forlade gruppen på grund af helbredsproblemer gennem længere tid, som vil gøre det umuligt for ham at gennemføre koncerter på det høje niveau, han og bandet er kendt for.
”Tanken om at sætte farten ned er uacceptabel for mig. Jeg vil hellere stoppe end at blive en skygge af mit tidligere jeg,” siger Snider i forbindelse med bandets aflysning af alle årets planlagte sommerkoncerter.
Vi ønsker Dee Snider god bedring og alt det bedste fremover. Vi arbejder allerede nu på højtryk med at finde en erstatning for fredagens hovednavn på COPENHELL, og vi melder ud i alle vores kanaler, så snart vi har et nyt band klar.
(Fotos fra TWISTED SISTERs koncert på COPENHELL 2014)

