COPENHELL offentliggør i dag musikprogrammets to sidste bands – WITHIN TEMPTATION og SOULFLY.
Metalguruen Max Cavalera vender tilbage til festivalen med SOULFLY, som er kendt for deres musikmalstrøm af groove, thrash, stammerytmer og rå aggression. Bandet har siden starten i 1998 smadret sig igennem scener overalt i verden med både metalklassikere som ”Back to the Primitive”, ”Eye for an Eye” og ”Prophecy” og deres tonstunge nyere materiale. Krigstrommerne buldrer allerede i det fjerne – inden længe er den brasilianske metalinvasion over os!