Skip to main content

1 JUNI, 2023

KOM OG FÅ ARMBÅND PÅ FØR COPENHELL


Husk at kigge forbi Onkel Dannys Plads på Vesterbro i København i dagene op til COPENHELL for at få sat jeres festivalarmbånd på: 

I kommer hurtigere ind på festivalpladsen med armbåndet på ved ankomst, og I får her hele fire ekstra fester med i hatten med fede bands og mulighed for at købe COPENHELL-merchandise før festivalen! 

Der er åbent fra 12:00 til 20:00 lørdag den 10. juni og søndag den 11. juni – og fra 14:00 til 20:00 mandag den 12. juni og tirsdag den 13. juni. 

Alle festivalarmbånd – vi gentager: alle, også til crew og frivillige – bliver sat på under de fire arrangementer, og campingarmbånd udleveres løst i hånden ved indløsning af campingbillet. 
Husk at have jeres billet klar, når I kommer frem til armbåndsskranken, så I kan hjælpe med hurtig ekspedition. Husk også, at det ikke er afgørende, at jeres eget navn står på billetten, da Ticketmaster bruger stregkoden ved ombytning til armbånd. Navnet bruges alene i tilfælde af tvivl om, hvem en billet tilhører.

God fornøjelse – og husk nu at tage rigtigt godt imod HENRET, SKRAEK, AFDØD, SWARTZHEIM, 802 og japanske PALEDUSK, som serverer hårde koncerter og masser af dejlig COPENHELL-stemning for jer på Onkel Dannys Plads op til festivalen. Vi ses!