XCOMM
Scene
TBATid
Lør 06:00Type
MusikGenre
N/ADe er teenagere, men de lyder som veteraner og har allerede imponeret folk, der har set og hørt det meste. XCOMM kommer fra Venice Beach i Los Angeles og spiller hardcore-punk, som den skal spilles: Hurtigt, højt og med forrygende energi. Bandet består af fem unge musikere, herunder en DJ, og deres intensitet har på rekordtid etableret dem på den amerikanske punkscene.
I maj 2026 kom debutalbummet Time To Burn, og bag knapperne sad ingen ringere end produceren Ross Robinson, der har arbejdet sammen med blandt andet Korn, Slipknot og Glassjaw. XCOMM er det yngste band, han nogensinde har arbejdet med, og han kaldte kærligt indspilningerne for “daycare”. Resultatet blev et album, der emmer af raseri, musikalsk råstyrke og overraskende dybde.
Live har XCOMM allerede varmet op for Foo Fighters og spillet på Warped Tour, så du kan glæde dig til at høre, hvordan fremtidens hardcore lyder. XCOMM er på vej til Danmark, og de er klar til at brænde COPENHELL ned!
