Musik

THE MAINLINERS

Scene

TBA

Tid

Ons 06:00

Type

Musik

Genre

N/A

Nogle bands lærer punk fra YouTube – THE MAINLINERS voksede op med det. Bandet kommer fra Hollywood, og medlemmerne blev slæbt med til DIY-punkkoncerter af deres forældre, mens klassiske punkplader kørte derhjemme. Og det kan høres. Lyden trækker direkte på Sydcaliforniens store punktradition med bands som TSOL, Descendents og D.I., men den er spillet med den type sult og energi, der kun kommer fra et ungt band, der giver sig hundrede procent.

THE MAINLINERS blev til under coronatiden i et kunstpunk-kollektiv i Los Angeles og har siden udgivet både EP’en The Mainliners From Hell og albummet Mainliner Motel. De har turneret i USA og spillet på SXSW, og i 2024 var de det eneste punkband på plakaten til Tyler, the Creators festival Camp Flog Gnaw, hvor de spillede for et kæmpestort publikum. Det siger noget om et band, der rækker langt ud over punkmiljøet.

Hvis du savner hurtig punk med råbeomkvæd, der lugter af svedige klubber og skateparker, skal den her koncert helt klart prioriteres!

Skru op for nyhederne

COPENHELL leverer headliner-afsløringer, insiderhistorier og metalnyheder direkte i din indbakke