THE DARK.FM
Scene
TBATid
Lør 06:00Type
MusikGenre
N/A90’ernes industrielle undergrund lever videre i Los Angeles i kraft af THE DARK.FM. Bag mikrofonen står Craig Johns Jr., der lærte at skrive sange med Nine Inch Nails, White Zombie og Filter i ørerne. Med sig har han guitarist Alan Ashby, bassist Nick Goins og trommeslager Derek Vautrinot, og sammen laver de en lyd, hvor maskinelle rytmer, beskidte guitarer og en mørk, klaustrofobisk stemning trækker hinanden ned i samme sorte hul.
Bandet skrev kontrakt med det tyske selskab Arising Empire og kom ind på scenen med debutsinglen Chemicals. Herefter kom Circles, hvor metal møder disco, og en selvbetitlet debut-EP. THE DARK.FM er ikke bange for at lege med formen: Industrial-produceren Smash Stereo har remixet singlen [zippermouth]
og skubbet bandet helt ud i dystopisk klubkultur, hvor dansegulvet og moshpitten smelter sammen i ét.
På scenen har THE DARK.FM allerede vist, hvad de kan. I april 2026 spillede de på Diablo-scenen, da Sick New World vendte tilbage til Las Vegas, i et selskab, der også talte Bloodywood, Norma Jean og Underoath. Næste stop er ShipRocked 2027, hvor de skal spille om bord sammen med navne som Papa Roach og Ice Nine Kills, og vi glæder os til at se dem til sommer!
