MARILYN MANSON
Scene
TBATid
Tor 06:00Type
MusikGenre
N/AFå af rockhistoriens navne har provokeret så mange mennesker og skabt så stor virak. Bandet MARILYN MANSON startede i Fort Lauderdale i Florida i 1989, og Trent Reznor fra Nine Inch Nails tog dem under vingerne og udgav debuten Portrait of an American Family på sit eget selskab, Nothing Records, i 1994. To år senere kom hovedværket, den sydende arrige Antichrist Superstar, og så var der ingen vej tilbage.
Det, der fulgte, blev til en af de mest bemærkelsesværdige karrierer i den hårde musik. Mechanical Animals fra 1998 gik direkte ind som nummer et i USA. Sange som The Beautiful People, Sweet Dreams (Are Made of This), The Dope Show og Tainted Love
blev til kæmpestore hits langt uden for rock- og metalmiljøet. I alt er det blevet til over 50 millioner solgte plader, otte albummer i top-10 på Billboard 200 og fem Grammy-nomineringer.
Og ingen anden rockmusiker har i samme grad fungeret som et spejl for sin samtid og en frontfigur for fremmedgjorte og desillusionerede unge. Efter skoleskyderiet på Columbine i 1999 pegede amerikanske medier og politikere på Marilyn Manson som syndebukken, selvom gerningsmændene efter alt at dømme ikke engang brød sig om hans musik. Der blev holdt høringer i Kongressen i USA, og flere amerikanske stater forsøgte at forbyde hans koncerter. Manson svarede igen, blandt andet i Michael Moores dokumentarfilm Bowling for Columbine, og albummet Holy Wood blev hans svar på pladeform: F*ck jer alle sammen.
I august 2026 udgav MARILYN MANSON One Assassination Under God: Chapter 2 på Nuclear Blast, efterfølgeren til første kapitel fra 2024. Frontmanden har selv sagt om albummet, at det fuldender hans historie. Så når bandet i 2027 – hele 15 år efter deres første optræden på Refshaleøen i 2012 – besøger COPENHELL med et kæmpestort glam-, goth- og industrialshow, kan det meget vel blive en af de sidste chancer for at opleve et af de største rockfænomener i nyere tid.
