Musik

RAUNCHY

Scene

TBA

Tid

TBA

Type

Musik

Genre

N/A

RAUNCHY har altid været bandet, der hørte til overalt og ingen steder – for melodiske til death metal-puristerne, for tunge til radioen, for synth-drevne til metalcore-lejren og for riff-orienterede til at passe ind i industrial-kassen.

Lyden er et helt særligt miks af melodisk dødsmetal, metalcore, industrial og alternativ metal med tunge riffs, elektroniske lag og omkvæd, der sidder fast i hjernebarken. Albummer som Death Pop Romance
fra 2006, Wasteland Discotheque fra 2008 og A Discord Electric
fra 2010 gjorde RAUNCHY til et af de mest originale danske metalbands i 00’erne.

Efter Vices. Virtues. Visions i 2014 blev der stille, og bandet gik i dvale i 12 år, før de vendte tilbage til Mighty Music, der udgav deres allerførste album i 2001, og indspillede Prisoner hos Jacob Hansen i Hansen Studios. Vi glæder os til at høre både spritnyt og godt, gammelt materiale fra de danske metalpionerer på COPENHELL til sommer.

Skru op for nyhederne

COPENHELL leverer headliner-afsløringer, insiderhistorier og metalnyheder direkte i din indbakke