WATAIN

I september 2025 meddelte black metal-bandet WATAIN, at deres ottende album bliver deres sidste, og at de derefter ophører med at eksistere. De gav sig selv tre år, sammenfaldende med deres 30-års jubilæum, og formulerede det således: “I stedet for at blive fortæret af tidens gab eller knust på omstændighedernes hjul vælger vi at lade Watain vende tilbage, ubøjet og ubesejret, ind til det oprindelige kaos, der engang gav det liv.”

Uppsala-bandet har taget sit navn efter en tidlig indspilning af det amerikanske black metal-band Von. Erik Danielsson har sunget og spillet bas fra begyndelsen, og Pelle Forsberg har haft guitaren lige så længe. Det er blevet til syv albummer siden Rabid Death’s Curse i 2000, og et af dem, Lawless Darkness fra 2010, gav dem en svensk Grammis for årets hård rock-album – en pris, som black metal-genren normalt ikke kommer i nærheden af. Albummet The Wild Hunt fra 2013 strøg også hele vejen til tops på den svenske albumliste, hvor de sorte genrer typisk heller ikke befinder sig.

Grunden er, at WATAIN aldrig har nøjedes med den rå kulde, der ellers typisk kendetegner den nordiske black metal. Under støjen ligger der melodier, opbygning og en dramaturgi, som gør pladerne til noget helt særligt. Og så er der liveoplevelsen: WATAIN spiller ikke bare koncerter – de iscenesætter dystre ritualer med levende lys og fakler, flammer, blod, kadavere og røgelse.

Bandet er erklærede teistiske satanister, og Danielsson har sagt, at et fælles trosgrundlag er en forudsætning for at kunne lave noget så personligt som deres musik. Hvad man end mener om det, betyder det, at ingen på den scene bare lader som om. De besøgte sidst COPENHELL helt tilbage i 2014, og vi ser frem til både gensynet og afskeden med dem i 2027.