13 NYE BANDS TIL COPENHELL 2026

BABY METAL, BLACK LABEL SOCIETY, SUICIDAL TENDENCIES, IMMINENCE, SOILWORK med flere er blevet tilføjet til næste års festivalplakat.

Salget af 1-dags- og 1+1-dagsbilletter starter i morgen kl. 10:00, og det fejrer COPENHELL med offentliggørelsen af 13 hårde nye bands til COPENHELL 2026:

BABY METAL, BLACK LABEL SOCIETY, SUICIDAL TENDENCIES, IMMINENCE, SOILWORK, DJERV, EYEHATEGOD, FAETOOTH, UNPEOPLE, MACERATION, MORILD, PUSTULANT FLESH og RAP MARTIN RAP.

De nye navne slutter sig til IRON MAIDEN, BRING ME THE HORIZON, TWISTED SISTER, VOLBEAT, ALICE COOPER, PAPA ROACH, A PERFECT CIRCLE, TRIVIUM, ANTHRAX, SEPULTURA, THE PRETTY RECKLESS, P.O.D., KUBLAI KHAN TX, PRESIDENT og mange andre på næste års festival.

I morgen kommer 1-dags- og 1+1-dagsbilletter af alle typer (almindelig, R.I.P., handicap samt et begrænset antal 1-dagsbilletter til børn) i salg. 1+1-dagsbilletterne er et særligt produkt, der giver COPENHELL-festivalgæsterne mulighed for frit at kombinere to festivaldage efter behov, hvis én festivaldag er for lidt, og den fulde festivaloplevelse på fire dage er for hård.

Det er altid er muligt at opgradere festivalbilletter – for eksempel almindelige billetter til R.I.P.-billetter eller 1-dagsbilletter til 4-dagsbilletter – ved at kontakte Ticketmaster telefonisk på 3848 1630 (det koster forskellen i billetpris plus et administrationsgebyr).

SE ALLE OFFENTLIGGJORTE BANDS TIL COPENHELL 2026

Skru op for nyhederne

COPENHELL leverer headliner-afsløringer, insiderhistorier og metalnyheder direkte i din indbakke