SOILWORK
Scene
PandæmoniumTid
FreEvent
MusikGenre
N/ASvensk metal har altid været af høj kvalitet – og SOILWORK er et af de bands, der har defineret, hvordan moderne melodisk dødsmetal skal lyde. Siden starten i Helsingborg i midten af 90’erne har de forenet brutalitet, teknisk præcision og melodisk finesse i en lyd, der både er hamrende tung og storslået.
SOILWORK rammer med Björn “Speed” Strid i spidsen – og danske Bastian Thusgaard på gryderne – en perfekt balance mellem knusende riffs, fængende hooks og eksplosive energiudladninger. Udgivelser som A Predator’s Portrait, Natural Born Chaos og The Living Infinite står som milepæle inden for genren – værker, hvor bandet konstant udvider grænserne for, hvordan melodisk dødsmetal kan lyde.
Live er bandet en maskine, der buldrer af intensitet og musikalitet, og hvert eneste nummer rammer med både kraft og følelse. Publikum kan forvente alt fra klassiske headbanger-hymner til episke, stemningsfulde øjeblikke leveret med den professionalisme og passion, der kun findes hos et band med over to årtiers erfaring på de store scener.