RAP MARTIN RAP
Scene
GehennaTid
TorEvent
MusikGenre
N/AHvad sker der, når mennesker med udviklingshandicap bliver taget seriøst, prioriteres og får scenens forreste linje? Projektet RAP MARTIN RAP omfavner det enorme showmanship og den brændende ildsjæl, der bor i frontmanden Martin. Martin er udviklingshæmmet, og før nogen for alvor tog hans kærlighed til at performe seriøst, havde han aldrig fundet sin plads. I dag er han tekstforfatter og frontperson i et orkester, der består af professionelle musikere fra den etablerede metalscene.
Martin har udviklet et særligt kunstnerisk udtryk og står som talerør for et enormt overset segment af den danske befolkning. Og når han står på scenen, er det med en energi, der kan brænde hele pladsen ned! Uden behov for dybe metalag i tekstuniverset råber han indfølt ”FUCK STILLECAMP” under hittet af samme navn – alene fordi han virkelig fucking hader stillecamps.
Bag projektet står et team af erfarne eventformidlere med baggrund i socialpædagogik, der arbejder for at give Martin en stemme – fordi han har noget på hjerte. I 2025 brød projektet for alvor igennem muren mellem den neurodivergente og den neurotypiske musikscene og besøger i 2026 COPENHELL med stærk indignation og vigtige budskaber.