NECKBREAKKER
Scene
HadesTid
FreEvent
MusikGenre
Death MetalDet unge danske band NECKBREAKKER (tidligere kendt som Nakkeknaekker) er klar til at lægge Refshaleøen i ruiner, når de rammer COPENHELL 2026 med deres kompromisløse blanding af thrash, hardcore og dødsmetal. Bandet har i de seneste år gjort sig bemærket som et af de mest brutale og energiske navne på den danske undergrundsscene.
NECKBREAKKER skaber med et arsenal af halsbrækkende riffs, buldrende trommer og en rasende vokal en lydmur, der kan vælte bygninger. Deres koncerter er en regulær eksplosion af energi, hvor vilde moshpits og konstant headbanging bliver til et fællesritual i kaosset foran scenen.
Bandet er på rekordtid blevet et hjemligt metalfænomen, der ikke kan ignoreres, og publikum kan glæde sig til en koncert, hvor intensitet, aggression og ren, uforfalsket kærlighed til den hårde musik smelter sammen i en oplevelse, der vil brænde sig fast i hukommelsen. Forbered dig på at få nakken knækket – på den gode måde!
