IMMINENCE
Scene
HadesTid
FreEvent
MusikGenre
MetalcoreFå bands forener skønhed og brutalitet så overbevisende som IMMINENCE: Det svenske metalcore-fænomen har på få år skabt en helt unik lyd, hvor storslåede strygerarrangementer møder eksplosive breakdowns, og hvor inderlig melankoli går hånd i hånd med uhæmmet vildskab.
Med Eddie Berg i spidsen som både sanger og violinist skaber IMMINENCE en nærmest filmisk lyd, der er følelsesladet, dramatisk og umulig at rive sig fri af. Bandet har skabt sig et globalt omdømme med en perlerække af hits, der beviser, at metalcore kan være både æstetisk og dybt rørende.
Glæd dig til oplevelse ud over det sædvanlige i selskab med et band, der spiller med en lidenskab, der går lige i hjertet og suger dig ind i et stormvejr, hvor violinens klagesang og metallens kraft mødes i skøn forening.