Artist

HÅNDGEMENG

Scene

Pandæmonium

Tid

Fre

Event

Musik

Genre

N/A

Stoner, slagsmål og skæg direkte fra Oslo! Norske HÅNDGEMENG leverede i dén grad varen på COPENHELL Metal Cruise 2025 (naturligvis uden rigtige slagsmål!) med deres drønbeskidte rock, der hørmer af øl, sved og fuzzguitar. Bandets medrivende stonerpunk blander Sabbath-tunge riffs med klassisk hardcore-attitude og uhæmmet kærlighed til kaos.

Debutalbummet Ultraritual fra 2023 satte tonen med en psykedelisk rejse gennem gennem nordisk vanvid, hvor doom møder punk og bliver til sin helt egen størrelse. HÅNDGEMENGs musik er både tung, groovy og med en fandenivoldsk energi, der får selv de mest hærdede metalfans til at nikke, grine og kaste om sig med hornene.

Live er der fuld gas på fra allerførste sekund med vaskeægte rock’n’roll i sin reneste, mest beskidte form med humor, tyngde og et frækt glimt i øjet.

Lyt til HÅNDGEMENG

Skru op for nyhederne

COPENHELL leverer headliner-afsløringer, insiderhistorier og metalnyheder direkte i din indbakke