Crash
Area
Copenhell ConTid
FreType
EventGenre
N/ADen ambitiøse tv-serie Crash landede med et brag i 1984, hvor danske nørder i alle aldre kunne følge den magiske historie om drengen Birger, der sammen med pigen Iris fløj ud i universet med sit eget værelse som rumskib – styret med en skrivebordslampe og en kassettebåndoptager – i jagten på det forsvundne eksemplar af tegneserien Thunderboy. Serien var en kæmpestor satsning for Danmarks Radio og et spændende samarbejde mellem kanalens dukkeværksted og BBC’s Visual Effects-afdeling, og det høje ambitionsniveau gav den hurtigt det smigrende tilnavn ”Den danske Star Wars”. COPENHELL Con har inviteret de to hovedrolleindhavere fra dengang – Lars Ranthe (Birger) og Jeannie Mortensen (Iris) til en samtale om alle de gode minder fra en dansk underholdningsproduktion, der spillede en enorm rolle for alle raske firsernørder.
