BLACK LABEL SOCIETY
Scene
HelvítiTid
TorEvent
MusikGenre
Heavy RockNår Zakk Wylde går på scenen med BLACK LABEL SOCIETY, er der garanti for ren, uforfalsket riffmagi og rumlende guitartorden af den gode, gamle skole. Bandet er indbegrebet af alt, der går rocken klassisk og tidløs: fede grooves, knivskarpe soloer, whiskeydryppende attitude og en stærk kærlighed til de helt store riffs.
Når Wylde ikke har haft spillet med Ozzy Osbourne og senere Pantera, har BLACK LABEL SOCIETY lige siden starten i 1998 været hans musikalske fristed, hvor han har kunnet udfolde hele sit arsenal, lige fra det tunge og doom-prægede til de bluesede, følelsesladede ballader leveret med hans karakteristiske “bullseye”-Les Paul hængende lavt og med en vokal, der rammer lige så hårdt som strengene.
Sange som Stillborn, Suicide Messiah og In This River har gjort bandet til en institution inden for den tunge rock. Glæd dig til højoktanrock leveret med uovertruffent guitarhåndværk og en fandenivoldsk energi, der kan få selv de hårdeste hoveder til at løfte hornene.